Gør en forskel – tag skrald med hjem fra alle dyk – i en trshbg.
Tankerne kan nå i mange retninger, når man dykker, eller når man som surfer sidder og venter på den helt rigtige bølge. En dag sidder Trieu Huyhn på sit surfbræt i Bali og tænker, at han da lige så godt kunne tage lidt skrald med fra vandet, når han alligevel er ude. Tilbage på land syr han sig en taske af et gammelt håndklæde og en sok, som han næste dag tager med sig ud på brættet.
Sådan blev prototypen til den første trshbg til. Mange udviklingstrin senere er trshbg’en ikke bare én, der egner sig til surfing, men kan også bæres af dykkere, uanset hvordan de har konfigureret deres udstyr.
Tasken monteres med en rem om hoften og endnu en rem om det ene lår. Den placeres ovenpå dragt, men under vægtbælte og andet udstyr. Så længe den er tom, sidder den tæt og strømlinet ved kroppen og er ikke til fare for sikkerheden på nogen måde. Selv med tørhandsker kan man nemt mærke sig frem til den flap, der åbner tasken og under den sidder, der fortsat en ”sok”, som gør at det, der kommer i tasken, også bliver deri, når den åbnes igen og igen. Efterhånden som tasken bliver fyldt, kan man udvide den i bunden, så der er mere plads. Faktisk har den et volumen på 3,8 L, så der kan presses meget plastik og flere sammenklemte dåser derned. Man lægger blot affaldet i sokkens åbning og skubber det ned med hånden. Efter dykket kan tasken tømmes gennem en lynlåsåbning på siden.
85% af en trshbg er lavet af enten direkte genanvendte materialer eller rester fra anden produktion. Således er flappen lavet af gummibåd, deraf udvalget i farver. På bagsiden er tasken forsynet med gamle dækslanger. Net, velcro og sok er rester, men spænderne er nye og indtil videre ikke lavet af genanvendt plast, da det endnu ikke har været muligt at finde et reelt bæredygtigt alternativt til nye spænder.
Målet er at skabe et produkt, der kan holde og bruges i mange år og lavet med få resurser. Siden trashbgs begyndelse i 2017, har taskerne været syet på samme systue i Bali og både syerske og leverandører af materialer til taskerne betales en fair løn. På sigt er ønsket at kunne lave samme produktionsmodel med hjem i Europa og USA, så også logistikleddet gøres mere bæredygtigt.
Trshbg drømmer om, at alle dykkere, surfere og andre vandsportsentusiaster bliver en del af en bevægelse, der rydder op i det vidunderlige hav.
Pris 245,-
Helene-Julie Zofia Paamand
Aka Underwaterambassador